En ny teknologiaktiveret service inden for deres eget netværk og derudover
ATLANTA – UPS Healthcare (NYSE:UPS) annoncerede i dag udvidelsen af sine sundhedsplejekapaciteter med UPS Premier som en del af løbende service- og teknologiopgraderinger for at imødekomme sundhedsplejeforsendelsers behov for prioritetshåndtering. UPS' nye enhed for sundhedslogistik lancerede også et nyt slogan, "Quality Focused. Patient Driven." for at fremhæve sin langsigtede strategi for at udvide sit kvalitetssystem og fokusere på en forsyningskædeoplevelse, der har UPS®-kundernes patienter i tankerne.
Denne service udnytter UPS' Smart Global Logistics Networks muligheder for pakkesporing, kombineret med næste generations sensorteknologi, for at muliggøre prioriterede transportveje, sortering, beredskabshandlinger og leveringsservice for vigtige sundhedsplejeforsendelser.
"Vi står stærkere end nogensinde til at støtte sundhedssektoren med nye produkter og tjenester," siger Wes Wheeler, direktør for UPS Healthcare. "Vi tilbyder online løsninger og teknologier, som vores kunder efterspørger, og som styrker servicepålidelighed, synlighed og kontrol. Denne nye teknologiaktiverede service mod betaling, er det, vi kalder en prioritetsbane inden for det integrerede UPS-pakkenetværk. Vi vil være i stand til at klassificere og identificere vigtige sundhedsplejeforsendelser, før de forlader vores kunders hænder, og med teknologi kan vi muliggøre større synlighed og kontrol undervejs på deres rejse. Dette er et stort gennembrud inden for håndtering af følsomme forsendelser, som kræver en ekstra grad af kontrol."
Sundhedsplejeinnovationer inden for biologiske lægemidler, speciallægemidler og personligt tilpasset medicin fremmer stor efterspørgsel efter præcisionslogistik for at støtte flere patientkritiske, tids- og temperaturfølsomme produkter.
"Vores sundhedsplejekunder og deres patienter forventer næsten perfekte serviceniveauer for vigtige medicinske produkter af stor værdi," siger Paul Vassallo, UPS' vicedirektør for sundhedsplejestrategi. "Specielle kurértjenester (VIP) kan være dyre og svære at skalere. Vores kunder efterspørger alternative løsninger for at kunne yde den bedste patientpleje. Den teknologiaktiverede UPS Premier-prioritetsservice giver kunderne hidtil uset kontrol med, synlighed i og pålidelighed af deres forsyningskæde."
Om UPS Healthcare
UPS Healthcare leverer uovertruffen logistikekspertise til sine kunder over hele verden. UPS Healthcare har globalt mere end 11 mio. kvadratfod distributionsplads, som overholder cGMP og GDP. Vores service omfatter lagerstyring, kølekædeemballage og -forsendelse, opbevaring og opfyldning af medicinsk udstyr samt laboratorie- og klinisk forsøgslogistik. UPS Healthcares globale infrastruktur, dets UPS® Premier-synlighedsservice, sporingsteknologi og dets globale kvalitetssystem er velegnet til at opfylde nutidens komplekse logistikbehov hos medicinalindustrien, medicinsk udstyr og laboratoriediagnostikindustrien.